Velkommen til Piyana Yoga
Jeg hedder Piyana Pommer og har altid været optaget af krop og psyke og været nysgerrig på, om der er mere mellem himmel og jord. Som ung uddannede jeg mig indenfor sygepleje og den finansielle sektor.
Senere valgte jeg at uddanne mig til zoneterapeut og shiatsu massør og sætte mig ind i behandling med kinesiske urter. Jeg har igennem årene også deltaget i forskellige kurser indenfor kost og ernæring.
Den mest fantastiske yogaform jeg kender!
Min fortsatte nysgerrighed ledte mig også til den mest fantastiske yogaform jeg kender – nemlig Svaroopa Fra første time vidste jeg, at her var noget helt unikt, som jeg måtte fordybe mig i.
Jeg tog uddannelsen til Svaroopa yogalærer over en treårig periode i Californien, San Diego La Jolla. Her uddannede jeg mig også senere til Svaroopa yoga behandler.
Svaroopa betyder at finde din sande form, både fysisk, psykisk og åndeligt og det blev en stor transformation for mig. Så mit nøgleord har siden været yoga. Som fysiske øvelser. Som en måde at leve på, ånde og være på. Som en opmærksomhed, der kan hjælpe til et liv i større harmoni, balance og ro. Kort sagt den bedste måde at være sig selv på.
Jeg glæder mig til at møde dig til yoga eller til en af mine behandlinger.